DIY - Fremhævede billeder

Top 10 – Populære planter i 2015

Halløj I søde mennesker derude. Var det ikke noget med en top 10 over de mest populære planter i 2015? Siden du befinder dig her på bloggen, tror jeg at det er lige det du har lyst til at læse om.

Det er jo ikke nogen hemmelighed at planter, har været voldsomt populære i år, og jeg er også blevet hevet med på det beat. Jeg har efterhånden fået anskaffet mig en mindre jungle. Vores venner kommenterer altid de mange planter vi har her hjemme, når de besøger os, specielt den mandelige part. Hvilket egentligt er lidt sjovt.

Listen her er min egen opfattelse, af hvor populære planterne har været i 2015. Jeg har fulgt med i de mange billeder af planter på Instagram og hvilke planter bloggere har været glad for. Så skal du have skaffet dig en ny, måske billede venlig plante, så følg med i liste her. Som de fleste top 10 lister, så starter vi selvfølgelig bag fra.

10. Ficus elastica – Rubber tree

På en 10. plads har vi på godt dansk, gummi træet, og ja man kan tappe gummi af den. Hvordan må du ikke spørge mig om, men jeg ved at den bruges til at lave gummi med. Udover det har den nogle smukke og simple blade, som er særdeles instagram og blog venlig. Ydermere skulle planten være rimelig let at passe, jeg ejer ikke denne plante selv. Men den er helt klart på listen over kommende planter til hjemmet.

Rubberplant1//2

9. Perler på snor – Senecio rowleyanus

Nr. 9 på listen er Perler på snor. Første gang jeg så den, var hos Frk. Overspringshandling, og derefter dukkede den op på andre blogs og insta profiler. Jeg har også selv fået skaffet mig denne plante og jeg viste den frem i dette indlæg. Planten er den del af sukkulent familien. Husk ikke at overvande denne plante, da den dør ret hurtigt så. Derudover skal du ikke vande oven på perlerne, men under altså på jorden, da perlerne rådner hvis de får direkte vand.

Perler på snor3//4

8. Palmer

På en fin 8. plads har vi palmerne. De er særdeles dekorative og så kan de også bruges i rammer, som jeg viste dig her. Har du et stort rum med højt til loftet, vil et palme træ være et super godt valg.

top 10 - populære planter i 20155//6

7. Eucalyptus

Nu begynder vi at komme lidt højere op på listen, hvilket betyder vi kommer til de planter, som vi har set rigtig meget af. En plante som er blevet flashet en del, er eucalyptus planten. Planten kan både bruges om alm. plante eller hvor dens grene er afskåret, som på billederne. Ikke nok med at planten er super fin og feminin, så dufter planten også rigtig godt. Det synes jeg i hvert fald, nogle kan måske være uenig. Denne plante kan både bruges ude og inde. Dog regner jeg med at tage min ind nu her, så den ikke dør vinteren over. Planten skal have en del vand.

Eucalyptus7//8

6. Spøgelsestræ – Corokia

Tidligere på året, var spøgelsestræet meget på populært, dog ser man ikke så meget til den mere. Derfor har den fået en 6. plads. Er man ikke så vild med store planter, der kan virke voldsomme, er denne plante et godt valg. Dens meget simple og elegante udtryk, gør at den passer perfekt ind i det minimalistiske hjem.

Corokia9//10

5. Figentræ

På en 5. plads har vi det smukke figentræ. Figentræet var også meget populært i 2014 og er det igen i år. Der findes flere sorter af figentræer, også derfor at bladene ser anderledes ud på disse to billeder. Den figensort som i Danmark giver figner, er bornholmer figentræet. Dette træ er helt sikkert også på min liste over planter, jeg gerne vil eje.

figentræ11//12

4. Sukkulenter

Nu begynder det at spidse til. Kan du mærke det!? På en 4. plads har vi de kære sukkulenter. Der findes et hav af sukkulenter. Disse planter er der blevet snakket en del om i løbet af 2015. Sukkulent planterne er både dekorative og forholdsvis billige, hvis man finder dem de rigtige steder. Supermarkeder har dem ofte til næsten ingen penge. De fleste sukkulent planter behøver ikke særlig meget vand. Og en god regel er at de selv skal suge vandet til sig, i stedet for at man hælder det ned fra oven, da de godt kan rådne.

Sukkulenter13//14

3. Pilea peperomioides

Denne plante kender du vist alt for godt efter hånden? Pilea planten også kaldet pengeplanten, er en vældig populær dame. Den er forholdsvis nem at passe, masser af vand, uden at overvande den selvfølgelig, masser af lys og så i noget “tørt”/sandet jord. Den fungere ikke specielt godt i muld, har jeg måtte sande.

Pilea15//16

2. Kaktus

YES SIR. Så er vi kommet helt op til 2. pladsen og den går til de smukke og skulpturelle kaktusser. Vi kan simpelthen ikke få nok af de fine kaktusser, som eftersigende skulle være lette at passe, hvis man altså gør det rigtigt. En kaktus har det lige som sukkulenterne, de er jo også i familie, de vil ikke have for meget vand og vander man den oppe fra rådner den, så lad den selv suge vandet til sig.

kaktus17//18

1. Monstera Deliciosa

Kan vi få en trommehvirvel….. Og på en 1. plads har vi…. den smukke Mostera Deliciosa, og måske også kendt som blogger planten anno 2015. Er man vild med indretning og læser både blogs og følger med på instagram, kan det ikke være gået nogens næse forbi at planten over dem alle og måske også den plante som satte det hele i gang, er Monstera Deliciosa. Planten har nogle vildt fine og dekorative blade og så vokser den rigtig hurtigt og kan godt blive temmelig stor. Jeg har delt min i tre her hjemme, og specielt de to af dem er kæmpe store!

Denne plante er super let at passe, sørg for at den får vand jævnligt og den må gerne tørre ud i mellem vandingerne. Den er glad for solen, men kan også sagtens overleve et mindre solrigt sted, det gør den ene af mine i hvert fald.

Monstera19//20

Hvad siger I til min liste? Er I enig med den eller mangler der nogle planter på listen?

Husk du kan finde flere plante indlæg her: Urban Jungle BloggersPlanteavler og plantemorIndretning med planter6 planter du ikke lige slår ihjel og 5 grønne planter du må eje i 2015

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

6 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DIY - Fremhævede billeder