5 forårs musthaves + rabatkoder

8 tips til at sætte gang i den kreative proces

Om du skal skrive et blog indlæg, indrette dig på ny, finde nye møbler, designe et rum, lave  et lækkert layout til en opgave, sætte billeder sammen til et flot moodboard eller andre kreative opgaver, så kan det nogle gange være svært at komme igang med den kreative proces. Hvordan skal man gribe det an? Hvad kan man gøre for, at de gode ideer vælter ud i stride strømme?

Jeg deler derfor i dag 8 tips til at sætte i gang i den kreative proces, som jeg selv anvender, når jeg laver skoleopgaver, hvor jeg designer butikker.

Kreative proces

1. BRAINSTORM

Stort set det første jeg gør, når jeg skal i gang med at være kreativ, er at lave brainstorms. Brainstorms er et fantastisk værktøj til at få et overblik over alle ens tanker, omkring en given opgave. Når du laver en brainstorm, handler det egentligt bare om at skrive alle dine ideer og tanker ned. Alt hvad du kan komme i tanke om.

Start med at skrive emnet i midten og lav derefter grene ud fra midten, med de ideer og tanker du har. Det kan være en god ide at holde de forskellige ideer og tanker i grupper, der passer sammen, så du på den måde har en struktur i din brainstorm.

2. SKRIV DINE IDEER NED

Denne metode minder en del om at lave brainstorms, men i stedet for at skrive dine tanker ned som en brainstorm, så lister du dem efter hinanden. Er det en længere opgave, er det en god ide at have en notesbog med dig, hvor du kan skrive de ting ned, du kommer i tanke om i løbet af dagen. På den måde slapper din hjerne mere af, da du ikke skal gå og huske på ideen, indtil du kommer igang med opgaven igen.

Både med brainstorms og dette stadie, handler det om ikke at være “kræsen” og vælge nogle af dine ideer fra, du skal bare skrive dem alle ned. Da det kan være at de mindre gode ideer, er et springbræt til en ny og bedre ide.

8 tips til at skubbe gang i den kreative proces

3. BRUG PINTEREST

JEG ELSKER PINTEREST! Det er simpelthen det bedste sted at finde inspiration til… ALT! For det første kan man finde vildt mange smukke billeder derinde, for det andet kan man få rigtig mange gode ideer, ved at søge på forskellige ord angående diverse emner.

Jeg bruger Pinterest stort set hver dag, også selvom jeg ikke har gang i en opgave eller et blog indlæg der skal laves. Jeg kigger mit feed igennem og gemmer alle de billeder, jeg synes er flotte og inspirerende. På den måde har jeg et stort bibliotek, jeg kan kigge igennem når jeg en dag, føler jeg ikke kan finde inspiration eller gode ideer.

Jeg har for eksempel et board der hedder Structure, hvor jeg gemmer alle de billeder der har et form for mønster, tekstur, overflade eller gentagelse i billedet. Jeg elsker at bruge disse billeder til skole opgaver, da det bare ser super godt ud og er nu også begyndt at bruge dem på produkt boards her på bloggen, for at gøre dem mere interessant. Se bare her og her.

Har du svært ved at finde de flotte billeder, så handler det meget om hvilke ord du søger på. Brug også gerne engelske ord, da der nogle gange kommer flere billeder op.

Du kan følge mig på Pinterest her og se mit Structure board her.

4. SKITSER

Alt afhængig af hvad din opgave er, er det ofte en god ide at visualiser dine ideer. Tegn det i hånden eller på computeren. Det er fuldstændig ligemeget om du synes det ser grimt ud eller om du ikke føler du kan tegne. For ALLE kan tegne, nogle er bare bedre end andre og jo mere man tegner, jo bedre bliver man til det.

Kreativitet

5. MOODBOARDS

Moodboards er et fantastisk redskab til at fortælle en historie eller fremskaffe en stemning. Find billeder der inspirere dig, billeder der passer til din opgave, billeder der viser hvad du gerne vil opnå og sæt dem sammen i et moodboard.

Hertil er Pinterest igen et “must” at bruge. Og er du lidt på bar bund angående hvordan dit board skal se ud, så kan Pinterest også hjælpe dig med det. Søg på moodboards eller tag et kig i mit board, Moodboards.

6. VISUALISER DET

Punktet her hænger både sammen med nr. 4 skitser og nr. 5 moodboards. At kunne visualisere sin ide er yderst vigtigt, både for at du opnå det bedste resultat, men også for at andre forstår din ide. Udover at tegne og lave moodboards, så kan du f.eks. også klippe en masse billeder ud af magasiner og klistre dem på et papir eller bare finde enkelte billeder der viser din ide.

kreative metoder

7. GÅ UD OG FÅ INSPIRATION

Når du er fuldstændig på bar bund og ikke kan komme videre, så gå en tur og få noget frisk luft. Når du kommer ud og ser mennesker, butikker, huse, natur og hvad du ellers møder, vil din hjerne automatisk bearbejde det og pludselig kan der opstå geniale ideer.

Det er en super god måde at få en aktiv pause på, samtidig føler du dig heller ikke klistret til skærmen eller skrivebordet.

8. INSTAGRAM OG #

Ligesom Pinterest så er Instagram en oplagt sted at søge inspiration. Du kan følge vildt mange inspirerende mennesker, som kan være medvirkende til at der opstår gode ideer til din opgave. Det afhænger selvfølgelig af om de personer du følger bringer inspiration til dig, eller om det er irrelevant for din opgave.

En anden ting som er vildt fedt ved Instagram er hashtags! Dyk ned i de forskellige # og opdag nye ideer. Ved du ikke helt hvilke # du skal søge på, så skriv ord der omhandler dit emne i søgemaskinen, eller tryk på de #, personer du følger bruger.

Jeg håber at disse metoder kan hjælpe dig, når du skal være kreativ. De hjælper i hvert fald mig, stort set hver gang, jeg skal være kreativ.

Har du en metode du plejer at bruge, når du skal være kreativ? Så del den endelig med os.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

2 kommentarer

  • Mia

    Jeg bruger ofte en form for ordleg til en slags brainstorm. Jeg skriver en masse ord og emner ned, jeg synes er skide spændende eller gerne vil berøre. Men jeg kan godt lide at vende tingene lidt på hovedet og få nye ideer, så jeg begynder at sætte emnerne sammen på nye måder. Kunne man eksempelvis lave et indlæg der tager podcast og sofaer? Eller planter og bøger? ofte klipper jeg ordene ud eller skriver dem på små lapper, så de kan sættes sammen på ny.

    Det kommer der ofte en del sjov og ballade ud af 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Vildt god ide Mia. Har også brugt den et par gange, men tror jeg skal til at gøre det lidt mere. Man kan få nogle rigtig gode ideer ud af det, som man ikke lige var kommet frem til ellers. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 forårs musthaves + rabatkoder