En stor nyhed - Når man er på udkig efter havemøbler...

Pilea planter gives væk + 5 tips til pasning

Kunne du tænke dig en Pilea plante? Så giver jeg nogle af mine væk helt gratis. Jeg har simpelthen ikke plads til så mange planter og min Pilea bliver ved med at lave med små babyer. Så i stedet for at smide dem ud, tænkte jeg at det kunne være nogle af mine læsere gerne ville have en plante helt gratis.

På nuværende tidspunkt har jeg to store, som i løbet af de sidste par måneder har produceret 12 små Pilea babyer. Og selvom de er super fine og hyggelige at have i hjemmet, så kan vi altså ikke have plads til dem. Så hvis du befinder dig i nærheden af Herning og godt kunne tænke dig en gratis plante, så skriv en kommentar  eller send en mail og så sender jeg dig adressen hvor den kan hentes.

Læs også: En stor nyhed – Når man er på udkig efter havemøbler

Pilea planter gives væk Gratis pilea planter

5 tips til pasning af Pilea

1. Pilea planten elsker lys og vokser hurtigere i direkte sollys. Faktisk kan planten gå i stå med at vokse og ende med at dø, hvis den ikke får nok lys.

2. Pilea er en meget tørstig plante og vil gerne vandes ofte. Jeg giver mine vand stort set hver dag, dog kan man nøjes med at vande dem når jorden ikke er særlig fugtig mere. Hvilket vil sige ca. hver anden dag.

3. Alle planter har behov for gødning en gang i mellem. Jeg giver mine ca. hver 14. dag. Dog er jeg god til at glemme det og Pilea planten vokser hurtigt alligevel, så det er ikke noget som betyder så meget for denne plante.

4. Som du kan se, så laver Pilea planter, små baby planter og Pileaer er ret gode til det. Disse planter kan du sagtens få til at vokse ved at fjerne dem fra moderplanten og plante dem i sin egen krukke. De kan også begynde at spire ved at sætte dem i vand og så vente med at plante dem til roden er vokset. Bliver de ikke fjernet bruger moderplanten en del energi på at holde dem i live, hvilket betyder at moderplanten ikke vokser nær så meget. Derfor fjern dem jævnligt, så moderplanten kan blive stor og høj.

5. Det kan nogle gange være svært at fjerne de små baby planter fra moderen, da de sidder tæt på moderplanten. Når du fjerner baby planterne, sørg for at få så meget rod med så muligt, da de så har en større chance for at overleve. Jeg har nok fået 80 % af baby planterne til at overleve, så nogle gange er man også uheldig og de små planter dør. Men frygt ej, den laver hele tiden nye.

Så er du interesseret i en af de små planter, så smid en kommentar nedenfor.

Læs også: Opdatering på avocado planten – en kæmpe på 70 cm.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

15 kommentarer

  • Nanna Steffensen

    Hej søde Chalotte 🙂
    Hvis du har en til overs, vil jeg meget gerne have mig endnu en fin plante med hjem til Aarhus!
    Vi ses vel torsdag?
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Det kan du tro Nanna. Jeg tager lige en med til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna Steffensen

    Fedt! 1000 tak 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Charlotte

    Jeg bor i Herning. Og jeg vil da helt vildt gerne adoptere en plante af dig 😊!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Hej Kathrine. Det lyder godt, hvornår kan du hente den? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    iih. Sådan en vil jeg også gerne have 🙈
    Kan du tage den med i skole næste uge?
    // Sara

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Hej Sara
      Jo det tænker godt jeg kan. Finder lige en måde at transportere den på 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Det var ikke dårligt med sådan en plante, jeg skal over Herning på vej til Århus næste mandag, kan jeg komme forbi og hente en?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Det kan du godt. Dog har jeg ikke flere i de små potter jeg giver med. Så hvis du kan have den i en plastikpose eller du selv kan have noget med til den er det ikke noget problem. 🙂
      Hvad tid? Da jeg ikke er hjemme fra kl 13 af og til 15 ca. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alice

    Hej
    Jeg vil også rigtig gerne have en eller flere af dine små pilea’er, hvis du stadig har nogle. Hvor og hvornår kan jeg evt hente?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Hej Alice
      Jeg tror der er en til overs til dig. Kan du komme i dag? 🙂 Så sender jeg lige adressen over mail, når du har svaret 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katrine

    Hej Chalotte!
    Ved godt det er længe siden du lavede opslaget, men har du stadig flere babyer du mangler at få afsat?
    Hilsen Katrine

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En stor nyhed - Når man er på udkig efter havemøbler...