Give away - 2 plakater fra Livink

Opbevarings idéer til en lille entre

opbevaring entre Entre DIY1//2//3//4//5//6//7

En læser spurgte mig om jeg havde nogle ideer til opbevaring af sko og overtøj i en lille gang, derudover har hun et problem med at både hoveddøren og toilet døren åbner ind i rummet, så der er ikke særlig meget plads at gøre med.

Derfor har jeg i dag været i gang med at finde idéer, som forhåbentligt kan hjælpe hende lidt på vej, og måske finde en løsning. Nu tænker I sikkert at hvad i alverden laver det sidste billede med brænde i dette indlæg. Men der er altså en mening med galskaben og det kommer der en forklaring på lidt senere. 😉

Det jeg har konsentreret mig om til dette indlæg, er DIY løsninger. Jeg tror det kan være rigtig svært at finde noget som passer ind i en gang, med på lidt plads. Derfor skal Camilla, som min læser hedder, nok i gang med værktøjet.

Uden at vide hvor meget plads Camilla har, kunne det være en ide at lave en løsning som på billede 1. Her kan man selvfølgelig også vende træ pladen til sko om, så den er lodret. Derudover er det også en super god ide den med pallerne, hvor man måske kunne fjerne nogle af de forreste plader og så lave dem til hylder, så skoene kan så der på.

Ideen med stigen til opbevaring af sko, er jeg også helt vild med. Alt efter hvor meget plads man har og gøre med, kan man jo stille stigen, så den er knap så bred, som den på billedet og så lave hylder efter det.

Nu til det sidste billede. Man kan sagtens bruge den samme ide og videreføre i en entre. Her kan man så lave hylder i den, så man kan stille sko og lægge vanter osv. Alt efter hvor meget plads man har, kan man jo vælge at lave den bredere eller smallere. Man kan også lave den, som på billedet, hvor det brede stykke vender ud i rummet, og det smalle stykke er sat på væggen. På den måde kan selv det mindste rum få plads til opbevaring af sko.

Ideen på billede 2 er også super god. I stedet for at have en masse hylder eller andet, så har man lavet en stor hylde langs rummet tæt på loftet. Det fungere rigtig godt og så tager det ikke noget af pladsen i rummet.

Til sidst for at komme ind på opbevaring af tøj, så kan man evt have en bænk, hvor man kan opbevarer en masse i. Bænken behøver ikke være særlig stor, for at man godt kan gemme noget væk. Derudover kan man også gøre som på billede 6, der kræver godt lidt plads. Ellers vil jeg anbefale at sætte en almindelig knage række op, som nok kan tage det meste.

Jeg håber at det hjælper dig lidt på vej Camilla, og at I andre måske også bliver inspireret og får løst nogle opbevarings problemer i hjemmet. 🙂

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

2 kommentarer

  • Christina

    Hej.
    Først og fremmest er jeg vild med bloggen – masser af fed inspiration! 🙂

    Jeg er lidt nysgerrig på pladen på billede 1 – har du en DIY guide til den? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Hej Christina
      Tusind tak 🙂
      Det har jeg desværre ikke men det er juliewp på instagram, der har den i sit hjem. Så hun kan nok hjælpe dig.
      Ellers så er det nok bare en træ plade og noget elastiksnor, evt sat fast med smør eller noget lignende 🙂 Håber det hjælper 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give away - 2 plakater fra Livink