Altan projekt - før & efter

DIY: Nyt spire projekt i vindueskarmen – lav dine egne hvidløg

Følg med på www.decorstudio.dk, som er min nye virksomhed og blog. Denne blog (living by ckk) bruger jeg ikke mere og er derfor inaktiv. Jeg svarer heller ikke på kommentarer mere herinde. Men til gengæld lover jeg dig at jeg er rigeligt aktiv på Decor Studio, Decor Studio blog og min instagram @decorstudiodk. Så husk at følge med der, hvor jeg dele indlæg ala disse og fylder dig med masser af inspiration.

Jeg synes virkelig at der er et eller andet fascinerende ved at kunne dyrke sin egen mad og ved selv at kunne “lave” sine egne planter. Som for eksempel mine avocado planter, om der nogensinde kommer avocado frugter på den ved jeg ikke, men forhåbentligt bliver de nogle store stue planter.

Efter at det projekt, avocado planter, er lykkedes rimelig godt for mig efter flere forsøg, er jeg nu gået i gang med et nyt spire projekt i vindueskarmen. Nemlig at lave mine egne hvidløg. Her får jeg ikke på samme måde en plante ud af det, som avocado planterne, men nærmere et helt hvidløgshoved. Vi bruger en del hvidløg her hjemme, så det er da fedt selv at kunne lave dem. Jeg har altid synes at der er noget tilfredsstillende ved at kunne lave tingene selv om det er møbler, projekter, planter eller at dyrke sin egen mad.

Denne DIY er knap så avanceret som avocado planterne, som du også får en update på i dag. Forhåbentligt kan du også se at de er vokset en del siden sidst.

LAV DINE EGNE HVIDLØG

lav dine egne hvidløghvidløgs planteSådan gør du:

– Tag en fed hvidløg som er begyndt spire, pil skralden af og put den i vand. Allerede dagen efter har det fået små rødder. På billedet, der ses ovenfor, er planten 4 dage gammel. Se længere nede for hvordan planten så ud dagen efter den var kommet i vand.

– Næste skridt er så at plante den i jord. Hvilket jeg gør i løbet af et par dage. Nu er det så bare at vente og se hvad der sker. Jeg aner ikke om det vil lykkes, men jeg krydser fingre og venter spændt på at se hvad der sker.

En dag gammel hvidløg– Hvidløgs plante 1 dag gammel –

nyt spire projekt i vindueskarmen– Avocado planterne i dag –

Avocado planterne er nu blevet så store at der ikke længere er plads til dem begge, i den lille vindueskarm i køkkenet. Så jeg har flyttet den største ind i stuen, den i messing potten. Det håber jeg planten bliver glad for og så glæder jeg mig virkelig til at begge planter bliver nogle store solide stue planter, som forhåbentligt giver nogle frugter.

Kan du ikke få det til at lykkes med at lave dine egne avocado planter, så har jeg skrevet mine bedste tips og tricks ned så forhåbentligt kan hjælpe dig på vej.

Hvordan går det med dit avocado plante projekt? Og skal du også i gang med at lave dine egne hvidløg?

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

4 kommentarer

  • Hvor er dine avocadotræer bare blevet fine! Jeg startede processen i sidste uge og efter et par dage mugnede min sten… Øv! Nu er jeg startet forfra med to nye, men jeg kan se at jeg har gjort mig nogle fejl i forhold til din lille guide med tips. Dem vil jeg helt klart benytte mig af. Tusinde tak!

    http://cillesunivers.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Tusind tak Cecilie 🙂 Øv hvor træls, jeg måtte også prøve et par gange før det lykkedes. Men jeg er sikker på det nok skal komme og dejligt du kan bruge mine tips. Så håber jeg det lykkes 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Jeg har haft problemer med at bladene på min avocado plante bliver brune, tørrer ud og falder af. Er det noget du kender til?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Ja, den har det for varmt/bliver brændt af. Min gjorde det da den var i samme rum som min brændeovn. Så placer den et nyt sted. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Altan projekt - før & efter