Hvad du skal ønske dig i julegave - 33 gaveideer

DIY – Lav dit eget vægtæppe

Endnu en gang blev det fredag og det er jo altid dejligt. I sidste uge havde jeg gang i endnu et kreaprojekt, så går du og ikke helt ved hvad du skal bruge weekenden på, så har jeg lavet en DIY guide til hvordan du kan lave dit eget vægtæppe.

Vægtæpper har været meget populære i løbet af året og er igen nu i fokus. Jeg har forelsket mig i vægtæpper lavet af merino uld kæmmet i bånd. De ser bare så fine og hyggelige ud. Så derfor besluttede jeg mig for, at prøve og lave en selv.

DIYJeg er selv rigtig glad for resultatet og synes at den er super hyggelig. Det gør min kæreste dog ikke så meget. Så nu må vi se hvor længe den får lov til at blive hængende. (Jeg var vist ved at se Grey’s anatomy, kan man se i billedet haha)

Det skal du bruge

Det skal du bruge:

– 3 pinde i forskellige størrelser
– En saks
– Garn eller tråd
– To nøgler af merino uld – jeg købte mine her

GUIDE:

Jeg har lavet nogle dekorative snore til at hænge vægtæppet op med. Det er selvfølgelig ikke noget man behøver at gøre, men jeg synes det ser en del pænere ud, end hvis det var almindelige lige snore. Hvis du ikke vil lave det, kan du springe direkte til step 6.

How to vægtæppe

1/ Klip to lige lange snore af, de skal gerne være meget lange.
2/ Bind en knude på snorene så de hænger sammen og brug eks. en saks eller andet til at holde enden af snorene. Lad den ene snor være lige (lad os kalde den A) og brug så den anden til at arbejde med (lad os kalde den B). Med snor B skal du lave et q, som på billedet og kør den over snor A.
3/ Nu skal snor B tilbage igen og under snor A og op igennem q’et (altså snor B går over sig selv til sidst)
4/ Nu trækker du i snor B, så den bliver strammet ind. Lad være med at stramme den helt, da man så ikke kan se mønsteret. Det handler om at finde en føling med det.

Nu skal du bare fortsætte med nr. 2 – 4, indtil du er tilfreds med længden og til du har 6 snore med mønsteret på. Denne guide giver en snor med en spiral lignende mønster, vil du have et fladt mønster, skal du blot skifte i mellem at lave et q og et p.

Guide

5/ Efter noget tid, skal dit mønster gerne se således ud. Med mindre du laver et fladt mønster.
6/ Når dit mønster er langt nok og begge snores mønster er lige lange, binder du dem på pindene.
7/ Nu skal du bruge dit uld. Klip stykker af i den samme længde. Til den lange pind, skal uldet være kortest og til den lille pind skal de være længst. Mine var ca. 25 cm., 35 cm. og 50 cm. lange.
8/ Nu sætter du uldet på, som en løkke. Vend uldet som det ses på billedet og træk så enderne ned igennem hullet, så det ser ud som dem til venstre på billedet.

Det samme gør du på de to andre pinde, indtil du har dem fyldt ud. På den lange pind har jeg 6 uld stykker, på den mellem har jeg 4 og på den lille har jeg 2 uld stykker. Vægtæppe

Her efter klipper du dem til, så alle tre elementer har lige lange uld stykker. Nu skal snorene tilpasses, så de har en god afstand til hinanden og så den hænger lige. Så kan du ellers bare hænge den op på væggen.

DIY Pynt til væggen Gør det selv Detaljer

Hvad synes du om mit vægtæppe og kunne du finde på at lave en selv?

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad du skal ønske dig i julegave - 33 gaveideer