Det bedste af 2016

Disse trends vil præge 2017

Noget der altid er snak om i slutningen af et år og starten af en nyt, er hvilke trends der vil præge det nye år. Jeg synes altid det er utroligt spændende at se hvad der rører sig i branchen og kunne “spå” hvilke trends vil præge 2017. Jeg bliver selvfølgelig også påvirket af andre blog, magasiner og sociale medier, men dertil er det også min egen holdning til disse trends. Og må sige at de trends jeg har fundet frem til i år, er nogle som jeg virkelig er vilde med og som jeg er overbevist om vil præge 2017. Men der kan selvfølgelig nå at ske meget og måske jeg skyder helt forkert, hvem ved? Hvad tror du?

Læs også: Bolig trends i 2016

Indlægget indeholder affiliate links.

EKSTRAVAGANT LUKSUS

ekstravagant1/2

I det nye år, tror jeg vi kommer til at se mere af den ekstravagante og luksuriøse indretnings stil. Ikke fordi det hele behøver at koste en masse knaster, men jeg tror at selve udtrykket kommer til at syne mere ekstravagant. Faktisk blev jeg interviewet af Berlingske om netop den ekstravagante stil allerede i 2016. Men alligevel hang stilen ikke helt ved sidste år. Det tror jeg den gør i år, vi kommer i hvert fald til at se mere til den.

FARVER OG GERNE FLERE AF DEM

farver3/4

Vi er virkelig blevet vilde med farver, og det skal ikke bare være enkelte farver, men gerne flere forskellige. Vi kører både tone i tone farver men også kontraster. Vi er ikke længere bange for farverne og vil gerne have liv og glade farver i vores hjem.

Læs også: Efterårets trends og nyheder i følge Formland

MATERIALER – RATTAN & LÆDER

disse trends vil præge 20175/6

Rattan og flet har allerede været en del omtalt, og vil helt sikkert komme til at præge 2017 i en større grad en 2016. Dertil er materialet læder også ret moderne. Ikke kun som lædersofaer, men også som andre møbler i boligen. F.eks. dette hovedgærde er super lækkert og passer perfekt til den smukke grønne væg. Apropos farver!

MINIMALISTISK ILLUSTRATIONER

illustrationer7/8

Plakater er også noget vi bliver ved med at vende tilbage til og hvor der selvfølgelig også er trends indenfor. Vi er stadig vilde med det såkaldte fotokunst, men går også mere og mere over i disse minimalistiske stregtegninger. De er super fine og passer godt ind i både den minimalistiske stil men også ind i en stil der er mere gang i.

Billede nr. 8 er lånt fra min søde blogkollega Mette fra Chaotic Harmony. Hun har både et super fedt og inspirerende hjem og en virkelig fin blog. Så husk lige at følge med ovre hos hende.

MØBLER I VELOUR

velour9/10

Den sidste trend jeg vil komme ind på i denne omgang er det lækre materiale velour, som jeg allerede har givet lidt af min kærlighed til. Velour trenden er ikke ny, men noget som vil hænge ved i 2017 og som jeg er sikker på vi kommer til at se meget mere til. Jeg er virkelig fan og ville virkelig gerne eje sådan en smuk velour stol fra Gubi. Man kan da kun komme til at salve!

Læs også: Messing – en trend der bliver ved

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

2 kommentarer

  • Super inspirerende læsning. Her er mange gode bud påtrends i 2017.
    Er helt vild med det hovedgærde i læder. Ved du hvor det kan købes?

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det bedste af 2016