Lækkert design

Charmen ved skråvægge

Jeg er blevet spurgt om jeg ikke ville lave et indlæg om skråvægge og om jeg havde nogle ideer, så man bedre kan udnytte dem. Og det ville jeg da rigtig gerne, så nu skal I få et indlæg om det. Skråvægge kan være noget så trælse, når man bare gerne ville have noget mere plads i stedet for. Men de har nu også sin egen charme, det hele bliver mere intimt, i og med at alt skal lidt tættere på hinanden. Og det er da nu også hyggeligt. Det synes jeg i hvert fald. Men jeg tror at det er vigtigt, ikke at fylde for meget på de skråvægge, da det hurtigt godt kan komme til at blive endnu mere klaustrofobisk. Men der er selvfølgelig nogle ting man kan gøre. Og jeg har fundet et par ideer, som jeg lige vil dele med jer.

skråvægge

Udnyt væggene ved at lave dine egne hylder, som passer til de skråvægge. Det ser rigtig fint ud og på den måde får man lidt mere plads, til alle sine pynte ting.

494586

Brug de vægge der ikke er skrå til hylder og stil en lav kommode/skænk ind “under” de skråvægge. Hvis man gerne ville have lidt bord plads, hvor man kan sidde. Kunne man evt have et klapbord til væggen, ved vindueskarmen så man kan sidde der og spise morgenmad. Hvis man gør dette, skal man fjerne skænken og så kan der måske blive plads til to små stole.

skråvægge

Udnyt alle de steder der er plads. Hvis der ikke er plads til en sengeramme, så stil sengen på gulvet. Det giver også en hyggelig hule effekt.

skråvægge

skråvægge

Hvis du har et længere stykke hvor væggene er skrå, som de to ovenstående billeder. Så kunne du jo prøve at bygge din egen reol eller hylde. Her er to gode eksempler på hvordan man kunne gøre. Og synes faktisk at begge ideer er ret gode.

9a3d4e102424c37eeaf9c6a8dbb25591

Ideen her kan selvfølgelig bruges i alle rum. Og synes den virker ret godt til et kontor eller til opbevaring i et køkken, hvis rummet ikke er for lille. Hvis rummet er lille, er det ikke den bedste ide at sætte hylder op på væggen, da rummet så virker endnu mindre.

4a76a111613147b5a59102e69f03a87c-1-original-620-500

En fin ide til gangen eller soveværelset. Når væggen er skrå som her, behøver man ikke at tænke på at garderobe stangen skal hænge ned fra loftet og et stykke væk fra væggen, for at tøjet kan hænge frit. Her har den skråvæg selv klaret det. Det er jo ret smart. Jeg håber det gav nogle ideer til hvad man kan gøre. Det hele afhænger selvfølgelig af hvordan lejligheden ser ud og hvordan rummet er “formet”. Men ellers kan man altid klister en fed wallsticker op på væggen. Så er væggen i hvert fald dekorativ. I må have en skøn dag og så vil jeg vende tilbage til mit projekt, som vi har gang i på TEKO lige nu. Hav en fantastisk dag.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

Skriv en kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækkert design