Tag med på besøg på Formland

I torsdags startede Formland messen, som går af stablen to gange om året. Jeg har efterhånden deltaget en del gange og synes det er super fedt at se nyheder og besøge nogle af alle de brands som deltager. I år har jeg gjort noget nyt, noget som jeg har overvejet i noget tid og tænkte jeg ville prøve kræfter med. Jeg har nemlig filmet messen (og mig selv), så du kan komme med på besøg.

Det er lidt grænseoverskridende at skulle filme sig selv, når jeg er vant til at kunne gemme mig bag en skærm. Men man skal også turde prøve noget nyt og så er det også ret vigtigt at fornye sig selv, så håber jeg bare at I vil synes om det, og måske har lyst til følge med i flere videoer. FormlandSå jeg håber du har lyst til at tage med på tur til Formland og se min video. Det viste sig faktisk at være sjovere at filme, end jeg lige havde regnet med. Jeg havde egentligt regnet med at udgive dette indlæg i går, men videoen skulle selvfølgelig være besværlig så det er først nu det lykkes. Og så har den selvfølgelig lige fjernet de sidste 10 sek. af filmen, så håber du kan bære over med mig.

I skal da heller ikke snydes for en masse billeder fra Formland og se hvilke tendenser og trends foråret og sommeren kommer til at byde på.

I år var der rigtig mange spændende nyheder og brands, også nogle af dem som ikke plejede at være med, hvilket var rigtig fedt, så det ikke altid er præcis de samme brands man støder på. Derudover synes jeg det er rigtig fedt med ONE konceptet, som er for de nyere og knap så etablerede brands. Her ser man ofte nogle helt andre produkter, end det vi er vant til at se. De har tænkt ud af boksen og gjort deres for at komme ind på markedet, uden at ligne en masse andre.

Læs også: Disse trends vil præge 2017

Første stop på turen var HAY, som efter ikke at have deltaget et par gange, igen er at finde på messen. Ikke den største stand, men en rigtig fin stand med en masse produkter fra deres Mini market, hvor det faktisk var muligt at købe noget med hjem. Da det jo er en et retail marked, hvor butikker laver bestillinger og aftaler med de forskellige brands, er det sjælendt at man selv kan købe noget med hjem.

DaybedDenne daybed er jeg ret forelsket i, den hedder Unap af Surkl. Designeren bag hedder Katrine Bjørn og studere på Via Design. Virkelig smukt design.

Planteplaneter– Planteplanter og galaxy globe af Kaja Skytte –

Læs også: 5 sorte køkkener – tør du gå med på trenden

GingerbarTrendsEn af de ting som altid er super spændende at se, er de her trend områder. Dette er gingerbaren, hvor man kunne købe mad, slappe af og arbejde. Virkelig fedt med farveskalaen og de her rum der er blevet skabt. Har du ikke set videoen endnu, kan du bedre se hvordan området udfolder sig.

Tæpper – Smukke indiske tæpper, plaider, puder og tekstiler fra AAI made with love –

Rengøringsmidler– Lækre rengørings produkter, som er allergi venlige og super smukke fra Humdakin –

Formlandtag med på besøg på formlandFarverHygge områderBroste CopenhagenVilde buketterMed en imponerende stand var Broste Copenhagen også at finde på messen. En masse smukke produkter, flotte farver og et godt greb om hvad den kommende tids trends bliver. Vilde buketter, store ekstravagante vægtæpper, smukke farve kombinationer, materialer som deres naboer til at skinne endnu mere op og spejle i mange små og store former.

Common sense shopDen anden trendzone, var lavet af Anette Eckmann, Common sense shop, som skulle vise retailer, hvordan man sammen med andre forretninger kan drive en moderne shop. Dertil en masse sund fornuft med hvilke produkter man vælger og hvad der mangler i de enkelte byer butikkerne befinder sig i.

Jeg håber at du har fået noget ud af indlægget og mest af alt videoen. Og så ville jeg blive meget glad og du have lyst til at fortælle om det var noget jeg skal lave mere af, droppe eller nogle andre ting der mangler på bloggen. Du er altid velkommen til at komme med forslag.

Læs også: 5 ideer til at få dit hus/lejlighed til at føles som dit hjem

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

Disse trends vil præge 2017

Noget der altid er snak om i slutningen af et år og starten af en nyt, er hvilke trends der vil præge det nye år. Jeg synes altid det er utroligt spændende at se hvad der rører sig i branchen og kunne “spå” hvilke trends vil præge 2017. Jeg bliver selvfølgelig også påvirket af andre blog, magasiner og sociale medier, men dertil er det også min egen holdning til disse trends. Og må sige at de trends jeg har fundet frem til i år, er nogle som jeg virkelig er vilde med og som jeg er overbevist om vil præge 2017. Men der kan selvfølgelig nå at ske meget og måske jeg skyder helt forkert, hvem ved? Hvad tror du?

Læs også: Bolig trends i 2016

Indlægget indeholder affiliate links.

EKSTRAVAGANT LUKSUS

ekstravagant1/2

I det nye år, tror jeg vi kommer til at se mere af den ekstravagante og luksuriøse indretnings stil. Ikke fordi det hele behøver at koste en masse knaster, men jeg tror at selve udtrykket kommer til at syne mere ekstravagant. Faktisk blev jeg interviewet af Berlingske om netop den ekstravagante stil allerede i 2016. Men alligevel hang stilen ikke helt ved sidste år. Det tror jeg den gør i år, vi kommer i hvert fald til at se mere til den.

FARVER OG GERNE FLERE AF DEM

farver3/4

Vi er virkelig blevet vilde med farver, og det skal ikke bare være enkelte farver, men gerne flere forskellige. Vi kører både tone i tone farver men også kontraster. Vi er ikke længere bange for farverne og vil gerne have liv og glade farver i vores hjem.

Læs også: Efterårets trends og nyheder i følge Formland

MATERIALER – RATTAN & LÆDER

disse trends vil præge 20175/6

Rattan og flet har allerede været en del omtalt, og vil helt sikkert komme til at præge 2017 i en større grad en 2016. Dertil er materialet læder også ret moderne. Ikke kun som lædersofaer, men også som andre møbler i boligen. F.eks. dette hovedgærde er super lækkert og passer perfekt til den smukke grønne væg. Apropos farver!

MINIMALISTISK ILLUSTRATIONER

illustrationer7/8

Plakater er også noget vi bliver ved med at vende tilbage til og hvor der selvfølgelig også er trends indenfor. Vi er stadig vilde med det såkaldte fotokunst, men går også mere og mere over i disse minimalistiske stregtegninger. De er super fine og passer godt ind i både den minimalistiske stil men også ind i en stil der er mere gang i.

Billede nr. 8 er lånt fra min søde blogkollega Mette fra Chaotic Harmony. Hun har både et super fedt og inspirerende hjem og en virkelig fin blog. Så husk lige at følge med ovre hos hende.

MØBLER I VELOUR

velour9/10

Den sidste trend jeg vil komme ind på i denne omgang er det lækre materiale velour, som jeg allerede har givet lidt af min kærlighed til. Velour trenden er ikke ny, men noget som vil hænge ved i 2017 og som jeg er sikker på vi kommer til at se meget mere til. Jeg er virkelig fan og ville virkelig gerne eje sådan en smuk velour stol fra Gubi. Man kan da kun komme til at salve!

Læs også: Messing – en trend der bliver ved

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

Messing – en trend der bliver ved

Der er bare nogle trends som bliver ved med at hænge ved. Planter har vi haft gang i ret lang tid efterhånden og messing trenden bliver også bare ved. Kobber var det første metal som kom på banen i denne omgang og efter en god periode døde den ud, og messing trådte til i stedet for. I en meget kort overgang var vi inde over krom, som ikke fik lige så godt fat, som de andre to metaller. Derefter hoppede vi lige så fint tilbage til messing igen, uden den egentligt havde været “væk”.

Efter en god periode er messing stadig populært og ser ikke ud til at dø ud, lige med det første. Derfor og fordi jeg synes at det simpelthen er så smukt, med nogle fine messing detaljer. Vil jeg vise inspiration og nogle lækre messing sager på bloggen i dag.

messing1//2

Læs også: 5 sorte køkkener – tør du gå med på trenden?

messing en trend der bliver ved3//4

Det fine messing formår at skinne helt op og gøre diverse rum mere levende og varme. Derudover giver det også rummet en luksuriøs følelse, som jeg virkelig er vild med. Specielt køkken billederne! Amen det er lige før jeg dør, så smukt er det. Det handler selvfølgelig også om hvordan messingen bliver brugt og kombineret med andre materialer, der gør at det står mere frem og skaber blikfang.

MESSING FAVORITTER

trendMenu pendel//Menu pov stage//Hay slit table//by Lassen stropp//by Lassen kubus bowl//Ferm Living halvcirkel holder//Menu bordlampe

Jeg har kigget lidt rundt på nettet, for at finde nogle lækre sager i messing. Så du derhjemme kan implementere trenden. Der findes så mange fine sager, hvor dette blot var nogle af mine favoritter. De smukke lamper fra Menu er jeg specielt vild med!

Har du nogle elementer i messing derhjemme?

Indlægget indeholder affiliate links.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

5 sorte køkkener – tør du gå med på trenden?

Der er et eller andet ved de sorte køkkener, som fanger mig helt vildt. Det ser jo bare knald godt ud, for ikke at snakke om elegant og eksklusivt. De giver en virkelig lækker stemning i køkkenet og så kan jeg ikke andet end at blive betaget af dem. Selvom der er en ret stor ulempe ved de sorte køkkener, man kan se alt støv, fnuller og skidt der ikke har en mørk farve. Men igen så kan man jo også se alt på hvide køkkener, på nær så fnuller og støv.

Der er selvfølgelig altid fordele og ulemper ved begge køkkener, hvilket dette indlæg egentligt ikke handler om. Men mere at vise dig 5 gode bud på nogle smukke sorte køkkener.

eksklusivtStylizimo

Sort køkken trend
Interieurblog

varme toner og kontrasterFredoom Furniture

ElegantBobedre

køkken trendCocolapine design

Ser det ikke bare godt ud? Nogle er jeg helt klart mere vild med end andre, men de er virkelig alle smukke og unikke. Jeg tror at nøglen til en flot sort køkken, er at have lyse elementer og sætte gang i nogle kontraster. Ellers kommer det hurtigt til virke for tungt og trykkende at befinde sig i.

En ting jeg dog ville være lidt bange for, hvis jeg skulle have et sort køkken, er at jeg bliver træt af det. Hvor hvis man vælger et hvidt køkken, er man næsten altid sikker på at man bliver ved med at kunne lide det. Selvfølgelig kan man altid male et køkken om, men det er nu stadig en chance at tage.

Ville du turde at vælge et sort køkken frem for et lyst?

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

Vild med velour

Ja okay, trenden er slet ikke ny, men synes nu alligevel at den fortjener lidt omtale her på bloggen. Jeg er virkelig vild med velour og synes det gør det så godt i bolig indretningen. Derfor har jeg fundet lidt inspiration og nogle af mine favorit produkter, hvor trenden bliver vist så fint.

Specielt sofaer i velour stof er for flotte. Se bare velour sofaerne forneden. De måtte gerne blive mine, måske bare en enkelt af dem.

velourConvoy//Gravity home blog

vild med velourGubi stol//Gubi fodskammel//Semi Basic pude//&tradition sofa//Normann Copenhagen puf – Grøn sofa billede lånt fra Interior break.

Før denne trend kom til verdenen, i denne omgang i hvert fald, fik jeg altid kuldegysninger når jeg tænkte på velour. Det er der sgu ikke meget flot ved, var min tanke. Specielt i mode verdenen kunne jeg næsten kaste op ved synet, og nok også fordi man har siddet til så mange fester, hvor der er brugt en nervøs velour som dug.

Men velour har alligevel formået at snige sig ind på mig, det ser jo bare super godt ud i indretningen. Måske ikke lige hvor alle møbler med tekstiler er i velour, men en enkelt sofa, nogle puder eller et sæt spisebordsstole gør det godt.

Indlægget indeholder affiliate links. 

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

Older posts