OVERLEVELSES GUIDE: undgå gule og sorte blade på dine planter

I et stykke tid har der lidt været krise tilstand med mine planter her hjemme. Det startede med mine pileaer, som fik gule blade, som efterhånden døde og faldt af. Så fik min avocado plante sorte og helt udtørrede blade, dernæst min medinilla og til sidste fik min Calathea også gule blade. Som det glade plante menneske jeg nu er, så var jeg lidt i chok, og en anelse bange for at alle mine planter måtte lade livet her i vinter.

Det ville jeg selvfølgelig ikke skulle ske, så jeg søgte lidt på hvad det skyldtes og hvad jeg kunne gøre. Derudover snakkede jeg med en blomsterhandler og har prøvet mig lidt frem. Så nu skulle der gerne være en chance for at de overlever. Så jeg tænkte jeg ville dele mine tips til at undgå gule og sorte blade på dine planter. sådan undgår du gule og sorte blade på dine planterDe fleste planter gror ikke lige så meget om vinteren, som om sommeren. Hvilket giver god mening, når der ikke er lige så meget sol. Dertil kræver planterne heller ikke lige så meget vand, da det ellers ender med at de drukner. Fordi der ikke er lige så meget sol om vinteren, så kan nogle planter godt opføre sig lidt skørt og måske endda gå hen og dø.

Som sagt har jeg oplevet at mine planter får gule og sorte blade, hvilket skyldes forskellige årsager. De gule blade kommer fordi de ikke får nok sol og dermed kan planten ikke producere nok energi til alle blade. De sorte blade kommer hvis det er alt for varmt og tørt, som f.eks. ved at have en brændeovn i huset. Det er planterne ikke glade for. De skal gerne have en masse fugt for at kunne overleve. Så hvad kan du så gøre for at få dine planter til at overleve?

planter– Her kan du se et begyndende gult blad –

OVERLEVELSES GUIDE

1. Det aller vigtigste for at få dine planter til at overleve, er at sørge for de får nok sol. Så selvom det kan være træls at flytte sine planter, fra det perfekte spot i stuen, så kan det være nødvendigt. Sæt planterne ind i det rum hvor der er mest sol i løbet af dagen. I et rum med syd/øst vendt vindue, eller så tæt på så muligt. Mine planter er lige nu i plante hi på kontoret.

2. Får dine planter sorte blade, så skal de også flyttes ud af det rum brændeovnen befinder sig.

3. Planter bruger meget energi på at holde alle sine blade i live, også de blade der er ved at dø. Sørg derfor for at fjerne alle blade der er gule eller sorte. Også selvom det er en lille plet, for bladet vil gå hen og dø alligevel.

4. Planter elsker fugt og specielt i de tørre rum. Så brug en vandforstøver et par gange i ugen, så bladene bliver ved med at holde sig sprøde og flotte.

5. Ved de planter som får gule blade, skal du gerne undgå en radiator. Så stil dem helst i en vindueskarm, hvor der ikke er en radiator under. Varmen påvirker dem også og det bliver de endnu mere skøre af.

6. Vand sparsomt. Planter som pileaer, der skal have vand hver/hver anden dag om sommeren, skal kun vandes en gang i ugen ca. Og planter der skal have en gang i ugen om sommeren, skal kun have hver anden uge osv. Ellers kan det ende med du drukner planten.

Efter selv at have fulgt disse tips, har mine planter det ret så godt. Min avocado plante endte med næsten ikke at have nogle blade tilbage, men nu har den til gengæld skudt en del blade i toppen. Mine pileaer får ikke gule blade mere, i hvert fald ikke lige så mange – jeg har fjernet 1-2 stk. i løbet af januar, hvor jeg før kunne fjerne flere i ugen. Min calathea har det også rigtig godt, lige udover den gule plet du ser på billedet (som jeg lige skal fjerne), så har den heller ikke fået flere gule blade. Til gengæld tror jeg desværre ikke min medinilla overlever. ØV! Men jeg krydser fingre og håber den klare det. Det er heldigvis ikke alle blade der er ramt af den sorte pest, men ret mange af dem.

TIP TIL PLANTER DER FUNGERER FINT I RUM MED BRÆNDEOVN

Til min store skræk, så er der bare nogle planter som ikke dur til at bo i rum med brændeovn. Så hvilke planter kan man så have i rummet? Indtilvidere har jeg fundet frem til tre planter, som tilsyneladende har det fint og lever på bedste vis. Disse planter er: Monstera Deliciosa, Freds lijle og Ficus Elastica (gummitræ). Der her i hvert fald ikke været nogle tegn endnu, så jeg håber det bliver ved sådan.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

5 ideer til at få dit hus/lejlighed til at føles som dit hjem

Kender vi ikke alle sammen det, måske specielt når man lige flytter i noget nyt, eller nogle gange hvor det bare føles helt forkert, at det sted man bor ikke helt føles som ens hjem? Man går og er lidt ved siden af sig selv, kan ikke finde ro og har svært ved at føle sig helt tilpas i sit eget så kaldte hjem?

Sådan har jeg i hvert fald haft det lidt, nu her hvor vi er flyttet i hus, ikke så meget nu, men specielt i starten. Og siden hen nu hvor her er blevet rigtig rart at være, er det gået op for mig, at jeg aldrig rigtig følte at vores lejlighed var vores hjem. I hvert fald ikke på samme måde som nu. Der var mange steder hvor jeg tænkte, ej det her område er træls, eller det her ødelægger lidt rummet. Hvor jeg nu er mere eller mindre tilfreds med det hele. Derfor har det gået op for mig, hvor meget det egentligt betyder at man føler sig godt tilpas i hele ens hjem, og derved føler sig hjemme.

Så I dag tænkte jeg at jeg ville videregive nogle af de ideer der kan gøre dit hus/lejlighed til dig hjem.

Indlægget indeholder affiliate links/reklame

stemning

1. SKAB HYGGE OG STEMNING
Er der noget som er vigtigt i de danske hjem så er det hygge og selvfølgelig også stemningen i ens hjem. Hygge er vigtig fordi det er noget som står os alle nært, og fordi det er sådan en stor del af vores hverdag. Vi skal helst hygge os hver dag, om det bare er en halv time eller hele dagen, så skal hyggen være der.

Der er flere måder du kan skabe hygge i dit hjem på og egentligt så er det helt op til dig hvordan du gør det og hvad du forbinder hygge med. For mig handler det om at føle sig godt til pas, der er noget lækkert at se på og man har det rart i kroppen.

For eksempel er denne lyskæde fra Ellos, en perfekt måde at skabe hygge i hjemmet på. Jeg elsker at have den tændt, specielt om aftenen når det er mørkt udenfor. Eller en smuk lysestage kan også gøre tricket.

lysestage oyoy

Som denne stage fra OYOY.

2. HUSK DE SENTIMENTALE OBJEKTER
Et hjem er selvfølgelig ikke noget uden sentimentale og personlige objekter. Det kan være billeder, noget du har fået i gave, noget du har arvet fra din bedstemor eller noget du er specielt glad for og selv har tillagt det en værdig. Jeg er specielt glade for de ting jeg har fået i gaver, eller mine plakater, som jeg selv har taget og printet ud. Jeg er vild med når det både se godt og er personligt. Du kan se alle plakaterne i indlægget her.

Jeg er dog heller ikke typen der har alle familie medlemmer hængt op på væggen. Jo det er jo meget personligt og kan også været fint, men altså synes måske ikke helt det passer ind i min stil. Dog har jeg da billeder af mine niecer og min nevø, det er jo ikke til at undvære.

dit hjemby Lassen kubus 8 lysestage//Louise Roe City light vaser

3. PLANTER ER ET MUST
Planter, planter og flere planter. Man kan altså ikke få for mange planter og planter er på ingenmåde på vej ud af den efterhånden store trend den er blevet. Jeg elsker alle mine planter og hader hvis en er ved at dø eller dør. ØV! Men i hvert fald så kan planter tilføje masser af liv og stemning i et hjem, samtidig med at de skaber en skøn ro. Lyder måske lidt modsigende, men det virker. Er der et eller andet du mangler i dit hjem og du ikke rigtig kan finde ud af hvad det skal være. Så prøv med en plante eller to og jeg vil vædde med at den er ved at være der.

4. INDDRAG DIN PERSONLIGE STIL
Ja vi har nok været lidt inden over dette emne. Men her mener jeg ikke som sådan personlige eller sentimentale objekter, men nærmere hvad du godt kan lide i indretningen. Om du er til flet og bambus, planter og botanik, farver eller den minimalistiske indretning. Du skal altså vælge det du elsker og gerne vil have i dit hjem og ikke det nyeste nye du ser i magasinerne og på Instagram. For hvis du gør det, kan det hurtigt komme til at virke falsk og slet ikke som dig. Dertil vil du ikke føle dig tilpas i dit eget hjem. Så mærk efter, find inspiration og inddrag det du elsker.

hyggeMilk lamper//Cozy room Sengetæppe

5. HVAD SÆTTER DU PRIS PÅ I DIT HJEM?
Endnu engang skal du lytte til dig selv og dem som bor i huset. Hvad er vigtigt i hjemmet, er det sofa hjørnet, spisestuen, et legerum eller hvad har du egentligt brug for og hvad sætter du pris på at have i dit hjem i din hverdag? Vil du gerne have et område hvor du kan sætte dig og lege med dine børn eller dyr? Skal du have et krea hjørne? Hvad bruger du egentligt tid på i din hverdag og hvad kunne du tænke dig at bruge tid på? Husk at overvej alt dette når du skal indrette dit hjem.

5 ideer til at gøre dit hus/lejlighed til dit hjem

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

6 holdbare grene og blomster – opdateret

Siden jeg sidst skrev dette indlæg om 4 holdbare grene og blomster, så har jeg stødt på to nye. Og fordi det er så længe siden jeg har udgivet den, tænkte jeg at du sikkert godt kunne holde til at se den igen, bare i en opdateret version.

Der findes jo ikke noget bedre, end når man køber friske blomster og grene, som kan holde i rimelig lang tid. Så behøver man nemlig ikke skifte ud hele tiden og både smide blomster og penge ud af vinduet.

Læs også: DIY skab smukke mønstre af planter og blomster til dine rammer

SANKT HANS URT

Sankt hans urtDenne smukke smukke blomst, minder mig om min barndom, da min mor har masser af dem i haven. Jeg synes de er så fine og simpel og så fandt jeg dem på tilbud til 10 kr. Så kan man da ikke lade være. Jeg købte blomsterne den 7 sep. og det er først nu den begynder at se vissen ud. Så 3 uger holder den sig rimelig frisk og den er stadig ret fin at se på, selvom den ikke er helt frisk mere. Så selvom 3 uger, i forhold til 1 år ved nogle af de nedenstående blomster, ikke er så lang tid. Så holder de alligevel et par uger mere end almindelige afskårne blomster gør.

FLADPIL OG PILE GRENE

6 holdbare grene og blomsterPilegrene

Pilegrenene var nogle jeg fik med, da jeg lavede denne smukke sag på Formland messen i februar. Den har faktisk holdt jeg fantastisk godt og meget længere end hvad jeg spåede den til i det sidste indlæg. Dengang troede jeg at den ville holde ca. 1 måned. Men det viste sig at hvis de ikke fik vand, blev de ved med at være fine og ikke gå i blomst.

Fladpilene var nogle jeg fandt i en skov, en måned efter jeg fik pilegrenene. Lige som de almindelige pilegrene, så holder fladpilen sig utrolig godt. Lader man også være med at give den vand, så holder den også mere eller mindre altid.

BOMULDSGRENE

Bomuldsgren

Jeg har i længe, før jeg købte denne gren, været vild med bomuldsgrene. Jeg synes de er super fine og så er der også noget fascinerende over at man rent faktisk kan lave tøj, ud af de bløde hvide blomster.

Grenen her købte jeg i oktober sidste år til 35 kr. Og den ser fuldstændig ud som den gjorde dengang. Hvilket vil sige at den bliver ikke grim, dårlig eller vissen. Jeg kunne forestille mig at grenene bliver tørret inden de bliver solgt, men har dog ikke belæg for det. Men i hvert fald så er jeg overbevist om at denne gren, kan holde i mange år, uden den ændre udseende.

Læs også: DIY lav dine egne sukkulent planter

EUCALYPTUS GRENE

Eucalyptus greneMine yndlings grene at pynte mine vaser med, er eucalyptus grene. De er så fine og så dufter ret så lækkert. Duften kan dog nogle gange være ret kraftig, hvis man for eksempel rører ved planten.

Grenene som du ser på billedet er tørret ind, men pynter stadig alligevel. Disse grene købte jeg som bordpynt til nytårsbordet, dengang var de rigtig fine og “sprøde”. Nu har jeg smidt dem ud, da det efterhånden er så længe siden, men de kan faktisk godt holde sig pæne længe. Jeg havde dem ca. i 3 måneder og så blev jeg altså træt af dem.

TROMMESTIKKERE

Trommestikkere

Den sidste plante jeg vil anbefale i dag, er de charmerende trommestikkere, som jeg før har vist her på bloggen og også dengang, snakkede jeg om at de holdte sig vildt godt. Jeg købte disse blomster i februar 2015, og nu 1,5 år efter er de faktisk stadig fine at se på.

Min veninde fik dem i februar, da jeg trængte til noget nyt at se på, men de er nu stadig lige så gule og fine. Dog er stilken ikke grøn mere og som en fordel, så drysser de ikke mere. Så også denne blomst, er det jeg vil kalde en evigheds blomst.

Er du vild med planter? Så tag et kig på top 10 over de mest populære planter i 2015.

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

Skab en hyggelig efterårs stemning med lyskæder

Hold da op hvor er der sket meget med vejret i løbet af de sidste par dage. I fredags var det vildt lækkert vejr, og nu er det ligesom forbi. Man kan virkelig mærke at det er blevet efterår og at vi nok ikke får mere sommer i denne omgang. Det var nu lækkert med en sidste omgang varme, eftersom sommeren her hjemme ikke har været den bedste sommer.

Når men nu når efteråret for alvor at kommet, så kan vi lige så godt tage i mod det. Og hvordan kan man bedre det, end med en masse hygge?

lyskæderSkab en hyggelig efterårs stemning med lyskæderLyskæde//Rullebord

Lyskæder er nemlig fantastiske til at skabe denne hyggelige efterårs agtige stemning. Specielt i de lidt mørke stunder, både om morgenen og om aftenen. Jeg har længe været vild med denne lyskæde fra Ellos. Den er super fin, forholdsvis billig og så skaber den bare sådan en hyggelig stemning. Pt er bordet og lyskæden “udstillet” i soveværelset, hvilket er super hyggeligt, nu når jeg skriver bachelor her hjemme og lige kan bruge 10 min. ekstra i sengen, til at vågne op sammen med det hyggelige lys. Så starter dagen bare godt.

Jeg glæder mig rigtig meget til at få både bordet og lyskæden med ned i det nye hus og finde en plads til det. Planen er lidt at bruge rullebordet i køkkenet, til krydderurter, kogebøger og andre fine sager. Men nu må vi se, måske den kommer et andet sted hen.

Forresten så er der kun 4 dage til vi henter vores lille hundehvalp Alma hjem. Hold op hvor jeg glæder mig. Det bliver så hyggeligt med en lille uldtot trissende rundt efter en. Du kan følge med på hendes Instagram, @alma_the_pom, som hun jo selvfølgelig var nød til at skulle have.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Ellos og indeholder affiliate links. 

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

8 tips til styling af dine vindueskarme

Det der med at style sit hjem, kan nogle gange være en udfordring. Hvad ser godt ud? Hvordan fungerer det i forhold til resten af rummet og er det egentligt bare resterne der er havnet i vindueskarmen? Når jeg styler mine vindueskarme her hjemme kan det også ende med at tage tid, for det er jo ikke altid det lige ser helt godt ud. Derfor har jeg samlet nogle gode tips til styling af dine vindueskarme, så det forhåbentligt skulle blive lidt lettere. Derudover er der masser af inspiration af hente i de forskellige billeder.

FUNKTIONEN

afslapning i vinduet
My unfinished home

Først og fremmest skal du vælge den funktion du vil bruge vindueskarmen til. Langt største delen af gangene fungere en vindueskarm som et sted man kan stille sine pynte genstande, men det kan også sagtens bruges til andre ting. Som for eksempel en hyggekrog, hvor man kan sidde og læse en bog, eller måske som en lille krydderurtehave, hvor man sår og planter spiselige planter.

FARVER OG TONER

farver og vaserA merry mishap blog

grønne farver
Femina

Ligesom i resten af indretningen af hjemmet, er det vigtigt at holde en rød tråd. Det kan blandt andet gøres ved hjælp af farver, om det så er tone i tone farver eller kontraster er op til dig, hvad du lige synes der passer bedst. Men gentagelser har det med at fungere godt, så brug gerne den samme farve eller samme nuancer flere gange.

Vil du vide mere om indretning med farver så læs også: 10 tips til at indrette dit hjem med farver

DET GYLDNE SNIT

Det gyldne snit
My unfinished home

I skolen, stort set lige meget hvilken skole man går/har gået på, lærer man om det gyldne snit. I denne her sammenhæng, handler det om at placere tingene i det gyldne snit. Kort sagt er befinder det gyldne snit sig cirka i midten, dog mere til den ene side end den anden side. Som for eksempel de to planter på ovenstående billede der står mere til venstre end mod midten.

Det gyldne snit er god til at skabe et visuelt smukt udtryk, som helt sikkert kan bruges i indretningen, hvis man ikke helt ved hvor man skal placere tingene.

Læs også: Top 10 – populære planter

BALANCE – SYMMETRI

glas og udsmykningCoco Lapine Design

vindueskarm
Living by CKK

Balance og symmetri hænger også sammen med det gyldne snit. Dog går balance og symmetri ud på at der er lige vægt og at begge sider ser nogenlunde ens ud, i sær i symmetri delen. Hvor i balance delen behøver det ikke se ens ud, men det fungerer bedst hvis der er lige vægt.

Eksempel så er der symmetri i det første billede, under overskrifte, med to store elementer der skaber et ens udtryk. Og i det næste billede bliver der skabt balance skråt over vinduet. Altså lammeskindet og puden i venstre hjørne og de mange origami figurer oppe i højre hjørne.

Et andet eksempel både på symmetri og balance ses nedenfor. Dog illustrere det også en anden metode at kunne indrette sine karme på.

Læs også: Et hjem spækket med design og DIY løsninger

PYRAMIDEN

balance
My unfinished home

En anden metode man let kan bruge til at få fine karme til at se indbydende ud, er ved at bruge pyramide metoden, også kaldet 3, 5, 8 i visual merchandising sprog. De laveste elementer stilles foruden og det højeste element stilles i midten. På den måde skaber man et harmoniske og balanceret vindue.

I 3, 5, 8 metoden, har alle elementer forskellige højder, altså 3 cm, 5 cm og 8 cm. /eller 30, 50 og 80. Det skaber en god rytme og flow i udstillingen. Men man kan også bruge elementer der har samme højde, som de to yderste har på billedet ovenfor. Her bliver der bare skabt et mere skarpt udtryk, hvor der er lige vægt. Begge metoder fungerer godt og det handler egentligt bare om at finde ud af hvad der fungerer bedst.

Læs også: Som studerende, blogger, freelancer og snart retail designer/stylist

NIVEAUER OG KLYNGER

niveauerOllies and Sebs haus

Vil du gerne have en vindueskarm, som er fyldt med en masse skønne sager, men uden det kommer til at se rodet ud, så arrangere sagerne i niveauer. Som her hvor magasinerne både skaber højde og dybde. Dertil skab klynger, hvor elementerne har forskellige former, højder og farver. Det giver et interessant udtryk og skaber spænding.

Læs også: 5 skønne stilleben + et par tips

LIDT HAR OGSÅ RET

planterMedinalind

En vindueskarm behøver ikke være fyldt med en hel masse nips. En enkelt plante eller vase kan også sagtens få karmen til at se attraktiv ud. Placer den gerne i det gyldne snit, for et mere levende udtryk.

Læs også: Sådan får du et større rum

PLANTER

stylingIndoors/outdoors

Er der noget vi ikke kan undvære i vores vindueskarme, så er det da planter. Ikke nok med at karmen er det perfekte sted at planterne kan få sollys, så giver det også bare et hyggeligt og roligt udtryk til et rum, hvis der er planter i det. Det samme i karmen. Her hjemme har jeg faktisk hele fem planter i karmen, vi har kun en i stuen, så det er med at udnytte den, og det er bare så hyggeligt at se planterne sprede sig og søge efter lyset.

Læs også: DIY lav dine egne sukkulent planter

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)