Hold varmen med lækre gulvtæpper

Bolig trends i 2016

Når vi er kommet på den anden side af nytår, snakker vi altid en masse om hvilke bolig trends vi forventer der opstår i det nye år. Så som de fleste bolig blade og andre bloggere, vil jeg komme med mit bud, på hvad jeg tror 2016 kommer til at indeholde meget af.

Ofte kan det være svært at vide, hvilke bolig trends vi bliver vilde med og hvilke der bare er en dille. Dog kan man ofte finde tegn på hvad folk vil have, hvilke bolig trends har vi haft som enten sætter en modreaktion igang eller som udvikler sig. Derudover kan man også ofte se en tendens på de sociale medier ellers handler det også meget om at følge sin intuition, hvad tror jeg på?

Så her får I nogle af de bolig trends som jeg tror på i 2016.

INDRETNING MED MØRKE TONER

Mørk indretning1//2//3

I oktober begyndte jeg at lægge mærke til en tendens, som faktisk har fascineret mig en del. Nemlig indretning med mørke toner. Folk er begyndt at bryde op med den generelle forståelse for at det danske hjem skal være lyst, minimalistisk og perfekt.

Jeg er selv tilhænger af det lyse hjem, men jeg er ganske vist også ret vild med denne trend. Dog tror jeg ikke trenden kommer til at fylde hele ens hjem, men mere i små bidder. Da de fleste af os har det bedst i lyse rum.

Derfor vil de mørke toner blive brugt sammen med kontraster og for eksempel på enkelte vægge, fremfor hele rum. Ejede vi et hus i stedet for at bo til leje, havde jeg helt sikkert malet en væg sort eller mørke blå.

NØGLEORD:

– Mørke farver: sort, blå, grøn og grå
– Sofistikeret og elegant
– Luksuriøst
– Kontraster
– Maskulin

PLANTER OG BOTANIK

Planter og botanik4//5//6

Og så tænker du sikkert, jamen planter var da sidste år!? Ja, men den er ikke død endnu. Som jeg snakkede om i sidste uge, så fortsætter plante trenden, dog har den ændret sig en smule.

Det er ikke længere kun planter som der er et hit, nu er det også blomster. Egentligt er det alt det der kan gro og bringes indendøre, det som trenden omhandler i år. Det skal ikke længere bare være grønt, men planter med farve på og blomster der pynter i vaser.

Dog vil “blomster delen” af denne trend, være størst at se ved hvordan man kan anvende blomster, frem for at købe en plante med en masse blomster. Vi så sidste år hvor smukke pressede blomster kan være, mere af den slags kreativitet vil vi se i 2016. Eksemple: blomsterkranse, tørrede blomster, pressede blomster, blomster i rammer, blomster på vægge osv.

NØGLEORD:

– Botanik & planter
– Tørrede og pressede blomster
– Blomster kunst
– Et liv af farver

ET FEMININT TOUCH

Feminine toner7//8//9

Ikke nok med at plante trenden har bevæget sig ind i et mere feminint område, så vil der også i den generelle indretning opstå en trend der omhandler det feminine. Denne trend er lidt en modsigelse til den første trend, indretning med mørke toner som er langt hen ad vejen maskulin. Så skal der også være noget for kvinderne.

Som tidligere nævnt er vi begyndt at vende ryggen til den helt simple og lyse minimalistiske stil. Det skal ikke længere bare være hvidt på hvidt, og hvis man er rigtig modig lidt lyse grå. Nu skal vi have lidt mere farve ind igen. Det kommer ikke til at være mange farver, men i denne trend enkelte sarte/dusede farver.

Her vil den rosa farve have en helt del at sige. Derudover vil vi tilføje flere tekstiler, som plaider, gulvtæpper, puder, vægtæpper til vores hjem.

NØGLEORD:

– Feminine toner
– Mere nips
– Sarte/dusede farver
– Rosa
– Bløde tekstiler

Det var de trends jeg ville dele i denne omgang, men bare rolig, jeg har en omgang mere planlagt til jer. Personligt synes jeg altid det er spændende at læse om trends, så det håber jeg også I synes.

Er du enig i de trends jeg har spottet til i dag og/eller har du nogle andre du vil tilføje?

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

   

2 kommentarer

  • Jeg er vild med alle tre og er sikker på du har ramt meget præcist 🙂
    Det lyserøde og feminine, samt botanik og masser af planter har man set allerede lidt af i 2015 🙂

    http://Www.neronoir.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Dejligt at høre 🙂 Ja vi har set masser af planter sidste år, knap så meget det feminine, efter min mening i hvert fald. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hold varmen med lækre gulvtæpper