Ny indretning i stuen + bag om kameraet

6 misundelsesværdige spisestuer – hvilken er din favorit?

Følg med på www.decorstudio.dk, som er min nye virksomhed og blog. Denne blog (living by ckk) bruger jeg ikke mere og er derfor inaktiv. Jeg svarer heller ikke på kommentarer mere herinde. Men til gengæld lover jeg dig at jeg er rigeligt aktiv på Decor Studio, Decor Studio blog og min instagram @decorstudiodk. Så husk at følge med der, hvor jeg dele indlæg ala disse og fylder dig med masser af inspiration.

Jeg er en del online, som I nok ved, både på diverse blog, Instagram og Pinterest. Jeg elsker at se folks boliger, gør-det-selv projekter, deres hjem og hvad de ellers deler ud. Derudover er steder som Pinterest et meget visuelt sted, som jeg nyder at bruge tid på. Jeg finder dagligt smukke hjem, som jeg ville ønske jeg boede i, eller selv kunne lave noget lignende her hjemme. (Den dag kommer, hvor vi får vores eget, men hvor ville jeg ønske at det var nu).

Når men i hvert fald, så er jeg stødt på en masse smukke misundelsesværdige spisestuer, lige for tiden. Og derfor tænkte jeg at jeg ville dele dem med jer, og så holde en lille afstemning, om hvilket I bedst kan lide, som jeg håber I vil være med til. Selvom misundelse er en grim ting, så er det alligevel også at fortælle andre at det de har gjort er vildt flot og inspirerende, så i dette tilfælde, tillader jeg mig at bruge ordet alligevel.

1. MINIMALISTISK MED ET TOUCH AF FARVE

minimalistiske farverCocolapinedesign

Da jeg så denne spisestue på Pinterest, var jeg solgt. Den er virkelig fin, simpel, minimalistisk og samtidig fyldt med sarte farver. Derudover er kombinationen af de forskellige materialer virkelig lækker! Jeg er vild med det, og kunne sagtens se mig selv lige her.

2. EN FØLELSE AF LUKSUS OG ELEGANCE

smukt og elegantPassions for fashion

Christina fra Passions for fashion, har virkelig også sans for bolig indretning. Jeg er virkelig vild med hendes hjem og spisestuen er ikke nogen undtagelse. Gør jer selv den tjeneste og gå på opdagelse i hendes hjem. Spisestuen her er en smuk kombination af noget råt og elegant, som giver en lækker fornemmelse af luksus.

3. GENBRUG, PLANTER OG MODERNE ELEMENTER

et hjem med planterFrøken Overspringshandling

Endnu en sej dame i blogland, som jeg følger flittigt er Juila fra Frøken Overspringshandling. Også hendes hjem er to die for. Kombinationen af genbrug, planter, retro og en del moderne elementer, skaber virkelig en fed og fantastisk stemning. Det gjorde skam heller ikke noget, hvis denne spisestue var min!

4. MODERNE RETRO

moderne retroBoligmagasinet

Hele indretningen i dette rum, alle møbler, interiør og elementer, komplimentere hinanden så godt og får skabt en smuk sammenhæng. Prikken over i’et er helt sikkert de smukke kobber lamper over spisebordet. Det er virkelig svært at sætte en finger på rummet her. Dog havde jeg nok valgt nogle andre tæpper. Men i hvert fald, så er dette endnu en spisestue jeg misunder.

5. SIMPEL MEN SMUK

Simpel og smuk
Think Organic

Selvom denne spisestue er mere simpel og enkel end de andre, så er jeg vild med det alligevel. Den har et eller andet over sig, som jeg synes er virkelig lækkert og uimodståeligt. Om det er de fine stole, det hvide gulv, de fine pyntesager eller det smukke bord, ved jeg virkelig ikke. Måske er det bare en kombination af dem alle. Jeg er fan!

6. STORSLÅET OG ÅBEN

Storslået og åbenDomain

Denne spisestue væltede mig næsten omkuld da jeg så den. Den er virkelig smuk, fortryllende og storslående. Selvom jeg nok havde valgt nogle andre stole til bordet og rummet, så må jeg indrømme at denne spisestue nok er min favorit. En stor del af det, har nok at gøre med det store vindue og udsynet til en grøn have. Derudover er lamperne fede og den måde de er hængt op på gør rummet en stor tjeneste.

DIN FAVORIT?

spisestue afstemning

Og nu til det sjove. Hvilken af disse 6 er din favorit? Du må også gerne liste dem i rangorden, hvis du har lyst til det. Min favorit er nr. 6, derefter kommer nr. 1 vil jeg tro. Men hold da op hvor er det svært at vælge. Da alle rum er så inspirerende og smukke på hver deres måde.

Smid meget gerne en kommentar med din favorit. Er det 1, 2, 3, 4, 5 eller 6? 

Follow on Bloglovin - Like on Facebook - Follow on Instagram (chalottekruse)

6 kommentarer

  • CK

    Uden tvivl nummer seks!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • anna

    nr 1 eller nr 4

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anja

    Jeg ville tage lamperne fra 6’eren og sætte ind på 2’eren 👏🏻

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nummer 2,6,og 3 er godt nok flotte, hvis jeg skulle vælge, ville det blive nummer tre, der er min favorit. Elsker looket:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Nr 6. Og jeg synes at stolene er så fede. Ved du hvor de er fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Chalotte Kamp Kruse

      Den er også super flot. Det gør jeg desværre ikke, synes ikke lige jeg kan genkende dem. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ny indretning i stuen + bag om kameraet